Hjem
Produkter
Shop
Download
Support
Investor
Om Mamut
Kontakt os
Flere end 400.000 kunder forenkler hverdagen med løsninger fra Mamut 
 
 
Pressemeddelelse

Danskudviklet ERP-teknologi vigtigt element i international lancering af Mamut Business Platform

(København den 28. november 2007) Mamut lancerer i dag konceptet Mamut Business Platform, hvor danske Stellar-løsninger indgår og introducerer samtidig Mamut One, som er virksomhedens bedste tilbud til sine over 300.000 kunder i Europa. Mamut One er den første løsning baseret på Mamut Business Platform og kombinerer fordelene ved forretningsapplikationer og Internetbaserede tjenester.

Mamut Business Platform giver brugerne adgang til de rette information på en ønsket enhed, hvor som helst og når som helt, uden at kunderne er nødt til at foretage yderligere investeringer i infrastruktur.

- Lanceringen af Mamut Business Platform - som kombinerer det bedste fra forretningsapplikationer og Internetbaserede tjenester - er den vigtigste teknologilancering i Mamuts historie. Vi vil nå nye målgrupper ved at tilbyde næste generation af funktionsrige og problemfrie løsninger, som er fuldt integrerede og tilgængelige, når brugerne selv ønsker det, siger Michael Brahe, direktør i Mamut A/S.

- Et vigtig element i Mamut Business Platform er elektronisk kommunikation mellem brugerne. Teknologien som oprindeligt er udviklet af danske Stellar Business Software inkluderer distribution og modtagelse af elektroniske dokumenter til offentlig forvaltning, herunder integration baseret på de offentlige danske standarder OIOXML og UBL 2.0. Vi er nu i færd med at videreudvikle Stellar-løsningerne til vores øvrige europæiske markeder, så alle vores kunder i deres respektive lande kan nyde godt af denne danskudviklede løsningen, fortæller Michael Brahe.

Mamut kan nu tilbyde større udbytte og et bredere udvalg af tjenester til eksisterende og nye kunder i Europa. Samtidig er virksomheden bedre positioneret til at indgå nye strategiske partnerskaber samt vurdere mulige opkøb i forskellige europæiske markeder. Ved at anvende Mamut Business Platform BackOffice internt forventer Mamut at styrke den interne effektivitet og skalerbarhed yderligere.

Én løsning til mindre virksomheder i Europa
Mamut One, som er baseret på Mamuts Software + Services-strategi, og Mamut Business Platform, vil blive tilbudt til over 300.000 eksisterende europæiske kunder og flere end 700.000 brugere i løbet af første halvår 2008.

Ambitionen med Mamut One er at forenkle brug og administration af software og tjenester for mindre virksomheder ved at tilbyde øget funktionalitet og tilgængelighed. Mamut One er en komplet administrativ løsning, som inkluderer softwareapplikationer, Internetbaserede tjenester fuldt integreret og administreret med én enkelt ’logon’-løsning.

Mamut One gør det muligt for Mamut at nå ud til flere kundesegmenter som fx revisorer, mobile brugere og spredte geografiske organisationer ved at tilbyde et produktivitetsværktøj, som kan bruges af op til flere medarbejdere i hver enkelt virksomhed.

Mamut One vil være tilgængelig i flere forskellige versioner og vil blive introduceret i Danmark, Norge, Sverige, England, Irland, Holland og Tyskland. Alle eksisterende kunder vil modtage særlige opgraderingstilbud. De første versioner samt fuld prisstruktur for alle markeder vil være tilgængelig i december 2007.

Nye partnere og opkøbsmuligheder
Lanceringen af Mamut Business Platform vil styrke Mamuts partnernetværk ved at nye tjenester nemt og umiddelbart kan integreres. Mamut vil forsøge at indgå nye strategiske partnerskaber ved at indgå nye samarbejdsaftaler baseret på Mamut Business Platform. Virksomheden vil også løbende vurdere potentielle joint ventures og opkøbsmuligheder i nye samt eksisterende markeder.

Øget skalerbarhed og vækst
Mamut Business Platform tilbyder en teknologisk ledende løsning og et bedre tilbud til kunderne, kombineret med øget intern effektivitet, er virksomheden godt positioneret for fortsat vækst i samtlige markeder. Investeringen, som er foretaget i backoffice-infrastrukturen som del af Mamut Business Platform-strategien, danner grundlaget for, at virksomheden kan øge sin operationelle effektivitet betydelig i 2008.

- Takket være Mamut Business Platform BackOffice kan vi i løbet af 2008 håndtere en fordobling af kundebasen og øge omsætningen pr. kunde betydeligt i de kommende år. Øget automatisering af samtlige forretningsprocesser i Mamut gør, at vi vil kunne øge antallet af kunder væsentlig uden tilsvarende at øge antallet af medarbejdere, siger Eilert Hanoa, grundlægger og administrerende direktør i Mamut ASA

Yderligere information om Mamut Business Platform og Mamut One findes på: www.mamut.com/one 

_____________________________________________________________________________________
Om Mamut
Mamut (også “MAMUT”) blev etableret i 1994 og er en ledende leverandør af administrative softwareløsninger og internetbaserede tjenester til små og mellemstore virksomheder i Europa. Mamut tilbyder komplette og brugervenlige løsninger til markedets bedste forhold mellem pris og ydelse med integrerede løsninger for økonomistyring/regnskab, salgsstøtte, kunde- og kontaktopfølgning (CRM), indkøb/logistik, løn/personale, projektstyring, e-handel, domæner, e-post og webhotel. Løsninger fra Mamut forenkler hverdagen for mere end 335.000 kunder i Europa. Yderligere information om Mamut og virksomhedens produkter findes på www.mamut.dk

For mere information, kontakt:
Michael Brahe, country manager i Mamut A/S, telefon: 70 27 71 51 / 30 38 59 30, e-post: michaelb@mamut.dk
Eilert Hanoa, administrerende direktør i Mamut ASA, telefon: + 47 23 20 35 00/ +47 92 83 29 05, e-post: ehanoa@mamut.com