Hjem
Produkter
Shop
Download
Support
Investor
Om Mamut
Kontakt os
Flere end 400.000 kunder forenkler hverdagen med løsninger fra Mamut 
 












 
Pressemeddelelse - 01/11-2011

Danmarks iværksættere ser lyst på fremtiden

Danmarks små og mellemstore virksomheder bevarer en ukuelig optimisme til fremtiden. Det viser en ny undersøgelse foretaget af erhvervsportalen Ivækst blandt de danske iværksættere. Iværksætterånden bliver nu hyldet ved uddelelingen af Danmarks mest prestigefyldte iværksætterpris, Ivækstprisen 2011.

Mens flere store virksomheder skærer kraftigt ned og ruster sig til fremtiden, senest eksempel er Danske Bank som i går annoncerede, at virksomheden vil skære 2000 jobs over de næste tre år, så er der fortsat udbredt optimisme blandt iværksætterne i det danske erhvervsliv.

En rundspørge foretaget af erhvervsportalen Ivækst blandt 700 små og mellemstore virksomheder i oktober 2011 viser, at to tredjedele af virksomhederne har en forventning om øget vækst til næste år. Samtidig har næsten tre fjerdedele af de adspurgte et konkret ønske om at vokse væsentligt, og kun ti procent vil tage færre risici i den nærmeste fremtid.

“Der tegner sig et billede af en særdeles sejlivet gruppe, som trods sværre rammevilkår, bevarer positive forventninger til fremtiden”, siger Peter Kofler, Sekretariatschef på Ivækst. “Det er imponerende, når man tænker på at op mod en tredjedel af virksomhederne i denne gruppe må dreje nøglen om hvert år. Det fortjener respekt og anerkendelse”, siger Kofler.

Iværksættermiljøets egen pris
Denne anerkendelse giver Ivækstprisen iværksætterne ved at fremhæve de små virksomheders solstrålehistorier. ”Der bliver talt så meget i medierne om de negative konsekvenser af de økonomiske kriser for det danske erhvervsliv. Vi ønsker at flytte fokus væk fra det negative og over på de mange succeshistorier, som de danske iværksættere skaber hvert eneste år. Derfor er Ivækstprisen sat i verden”, siger Kofler.

Ivækstprisen er folkets iværksætterpris, som hylder de iværksættere der tør satse alt for at realisere drømmen. Prisuddelingen er åben og alle kan være med til at afgøre, hvem der vinder de prestigefyldte priser. De nominerede i priskategorier er blevet indstillet af iværksætterne selv og de endelige vinder bliver fundet gennem en åben afstemning som løber indtil d. 27. november på Ivækstprisens hjemmeside: iprisen.dk.

Ivækstprisen skaber vækstmuligheder
Det er ikke kun hos Ivækst, at prisen bliver tillagt en vigtig rolle. Sidste års vinder i kategorien ”Årets Unge Håb”, Konrad A. Kierklo fra online modebutikken Miinto.dk, oplevede prisen som en tiltrængt håndsrækning, der har hjulpet virksomheden til vækst i 2011.

”Ivækstprisen gav et meget vigtigt boost for vores medarbejderne på det helt rigtige tidspunkt. Prisen var et vendepunkt og en kæmpe cadeau til hele organisationen bag Miinto.dk, ikke kun til mig som prisvinder. ”siger Kierklo.

Udover en masse fremragende PR har Ivækstprisen hjulpet Miinto.dk fremad. Virksomheden har siden de vandt prisen i 2010 ekspanderet til 3 lande og udvidet med 20 medarbejdere. For dyneproducenten Nordic Comfort, som vandt ”Årets Vovehals” i 2010, har prisen betydet, at virksomheden turde tage springet ud i den store verden.

”Ivækstprisen har spillet en betydelig rolle i vores internationalisering, og den har medvirket til at åbne nye markeder” siger Daniel Galle, som startede Nordic Comfort i 2008 sammen med sin partner Anna Hjøllund.

Siden de vandt Ivækstprisen i 2010 er virksomheden vokset fra at have 2 til nu at have 17 medarbejdere, og eksporterer ny dyner til 13 forskellige lande i verden. ”Ivækstprisen gav os det nødvendige momentum til at tage skridtet ud i verden” siger Daniel Galle.

Stem på din favorit og vind silkedyner
Nordic Comfort er Ivækstprisens præmiesponsor i 2011. Det betyder, at alle dem som stemmer til Ivækstprisen er med i en konkurrence om lækre silkedyner til en værdi af 10.000 kr. pr. stk. Dynerne er også hovedpræmien for prisvinderne i alle kategorierne i år.

Det er erhvervsportalen Ivækst sammen med partnerne Dana, Mamut, Deloitte og Google som uddeler Ivækstprisen 2011. Prisen har seks publikumskategorier. Det er ”Årets væksteventyrer”, ”Årets erobrer”, ”Årets vovehals”, ”Årets idealist”, ”Årets unge håb” og ”Årets kvindelige iværksætter”. Den syvende kategori, ”Juryens Ivækstpris” uddeles særligt af ivækstprisens partnere til en person, som har ydet noget særligt for iværksættermiljøet igennem tiden.

Tidligere vindere, som siden hen har vokset sig store, kan nævnes Chanti, Christina Watches og MyC4.

Prisuddelingen kulminerer med et stort prisuddelingsshow d. 5. december i København, hvor bl.a. en af Danmarks hotteste iværksætternavne, Mikkel Svane fra Zendesk, aflægger et sjældent visit for at fortælle om vejen fra et københavnsk loftkammer til Silicon Valley.

Til prisoverrækkelsen kommer desuden alle prisvinderne fra sidste år, som udover selve prisen kan give de forventningsfulde nominerede et skulderklap med på vejen. For Ivækstprisen handler i ligeså højere grad om, at hylde drømmen og modet det kræver at starte egen virksomhed, end det handler om at hædre den profitorienterede forretningsmodel.

”For mig er iværksætteri ligesom historien om humlebien. Når du springer ud, så ved du godt, at vingerne måske ikke kan bære, men du gør det alligevel. De fleste iværksættere satser alt for deres drøm uden nogen som helst sikkerhed for succes. Det fortjener de den største anerkendelse for”, siger Kofler.

------------------------------
For kommentarer og ekstra info om prisuddelingen, så kontakt:
Peter Kofler, Sekretariatsleder på Ivækst og Ivækstprisen 2011. Telefon: 40404004
Daniel Galle, grundlægger Nordic Comfort, Telefon: 31132121
Konrad Kierklo, Administrerende direktør Miinto, Telefon: 20201130

Ønsker du mere billedmateriale eller andet, så kontakt Jacob Ørmen på mailen: jacob@ivaekst.dk