Daglig oversigt og effektive rutiner | – Mamut har givet os et system, der effektiviserer hverdagen maksimalt og samtidig holder styr på papirjunglen, siger en tilfreds bogholder i Odense Låseservice. |
Klik her for at læse .pdf-versionen
|
PROFIL
Virksomhed: Odense Låseservice A/S
Hjemmeside: www.laas.dk
Branche: Sikringsbranchen
Marked: Region Fyn, Syd og Sønderjylland
Antal ansatte: 22 medarbejdere
System: - Mamut Enterprise E5 3 licenser - Mamut Enterprise E5 CRM 8 licenser - Mamut ServiceSuite Planning Professional 7 licenser + 9 mobile brugere - Mamut Kasse - Kunde- og Partnerweb
Antal brugere: 13 brugere
Derfor valgte virksomheden Mamut: - Ønsket om et effektivt og samtidig simpelt system til at styre økonomi, lager, håndværksoppgaver og kunder - Ønsket om en komplet løsning til en god pris - Brugervenligt system
Resultat: - Effektive rutiner - Øget omsætning i form af tidsbesparelser - God oversigt | Låsefirmaet blev grundlagt tilbage i 1950 under navnet Odense Nøglefileri. Efter snart 60 år i branchen, har firmaet opnået stor erfaring og profilerer sig i dag som totalleverandør af mekanisk og elektronisk sikring. Størstedelen af deres opgaver leveres til større erhvervsvirksomheder, boligforeninger, offentlige kontorer og butikker.
– Vi er A-medlem af Danske Låsesmedes Forening, og det betyder, at vi frivilligt har påtaget os en række forpligtelser overfor vores kunder. Der stilles strenge krav til rutiner og kvalitetssystemer, men med Mamuts Enterprise er det lettere at imødekomme disse krav. Opdateringen i Mamuts kunderegister giver os komplet oversigt og ikke mindst organiseret opbevaring af ordrer og varenumre, fortæller Peter Andersen.

Alt fra én leverandør Før Odense Låseservice fik Mamut, havde firmaet et kundeopfølgningssystem, som kun de færreste af de ansatte kunne håndtere.
– I udvælgelsesprocessen lagde vi stor vægt på at finde en leverandør, der kunne tilbyde simpel funktionalitet til konkurrencedygtige priser. Vi stod i den situation, at kun en af medarbejderne vidste, hvordan det gamle system virkede i praksis. Lidt hovedregning gjorde det klart, at investeringen i en ny og brugervenlig løsning var langt billigere end at skulle betale for at sende alle medarbejderne på kursus i det daværende program. Hos Mamut fik vi en løsning som håndterer alt fra regnskab og CRM til styring af håndværksopgaver, siger Andersen.
Effektive rutiner med komplet system Mamut ServiceSuite er et planlægningsværktøj for specielt håndværkere, der udfører store dele af sit arbejde ude hos kunden og som dermed har behov for at opdateret information er let tilgængelig. Produktserien gør det muligt for medarbejderne at se deres aftaler direkte fra f.eks. deres mobiltelefon eller PDA, så ordrestyring, vareregistrering og booking af servicearbejde hos kunden bliver betydeligt effektiviseret.
– Med Mamut ServiceSuite er vi blevet meget mere effektive. Førhen lå ordrerne spredt rundt i hele huset og ingen havde overblik. I dag lægges de direkte ind i systemet og vi sparer en masse tid ved ikke at skulle lede efter en bestilling, der muligvis allerede blev oprettet i går. Systemet har også gjort det muligt at tjekke om et bestemt produkt findes på lager imens vi står hos kunden. På den måde kan vi, som en ekstra service, informere kunden om leveringstider på stående fod og herved yde en bedre kundeservice, forklarer Peter Andersen.
Han fremhæver også tidsbesparelsen.
– Førhen måtte vores montører ind omkring kontoret mindst to gange i løbet af arbejdsdagen for at modtage dagens opgaver. Med Mamut ServiceSuite kan montørerne trække disse oplysninger via deres telefon og derved tage direkte ud til kunden. Vi snakker om en besparelse på cirka en time per medarbejder per dag, der i stedet kan bruges til at nå forbi flere kunder. Totalt omregnet er vi blevet en hel stilling mere effektive.
Menneskelige fejl elimineret
Mamut ServiceSuite søger også for, at bestillinger og vareoversigten bliver mere korrekt.
– Menneskelige fejl elimineres, når ordrerne registreres i samme system, og det tager meget mindre tid at finde en gammel ordre sammenlignet med tidligere. Vi skal ikke bruge halvanden time på at finde en ordre eller få status på varelageret. Det er kort og godt et værktøj, der er her for at hjælpe firmaet med at styre arbejdsdagen, påpeger Andersen.
Populær feature -En af de features Odense Låseservice sætter specielt pris på i Mamut Enterprise-systemet er muligheden for elektronisk fakturering.
– Når en faktura sendes elektronisk, sparer vi tid og ikke mindst ressourcer på hele printe- og pakkeforsendelsesprocessen. Vi slipper også for en masse ekstra henvendelser fra kunder, der efterspørger kopi nummer to og tre af den selvsamme faktura, som vi sendte sidste måned og som af uforklarlige årsager, igen, er blevet væk i papirjunglen på kontoret. Vi ser en stadig stigende efterspørgsel af denne finesse og det føles godt, at programmet vi investerede i, klæder os på til at møde ikke mindst kundernes forventninger, men også statens lovgivningsmæssige krav, når vi handler med offentlige forvaltninger, afslutter han. |
|